Vegetar-grillmad

grillmad

Til 4 personer:
4 bagekartofler
1 sommerspidskål
4 røde peberfrugter
2 dl couscous
2 løg
1 håndfuld valnødder, peanuts eller mandler
Parmesan eller Grana Padana
Olie
Citronsaft
Salt og peber

Start med at skære kartoflerne i tykke skiver. Skiverne blancheres og stilles til afdrypning.

Spidskålen deles i kvarte og rodstokken skæres bort. Blancér også kålen og dryp denne af.
Tilbered couscous efter anvisning på pakken. Hak det ene løg fint og bland det i grynene sammen med reven parmesan eller Grana Padana. Krydr med salt og peber.
Fyld couscous-blandingen i peberfrugterne, der er halveret og udhulet.
Lag stykker af det andet løg ovenpå, drys med mere ost og dryp med olie.
Varm grillen op, pensl kartoffelskiverne og grill dem møre og gyldne.
Kålen dryppes med olie og grilles samtidig med kartofler og peberfrugt.

Ved anretning dryppes kålen med en blanding af olie og citronsaft smagt til med salt og peber.
Drys hakkede nødder over kålen.
Anret med de grillede kartoffelskiver og de fyldte, grillede peberfrugter.

Lækker sommermad med et glas kølig rosévin til.